Bli'r det til noget, eller ved man bare, hvor man har dem?


Af Martin Deichmann


Man kan næsten ikke undgå at høre brudstykker af sketchene Hverdags Fogh fra satiriker-holdet Tjenesten hos DR’s P3, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) går på podiet og taler til støre forsamlinger. De mange indbyggede slogans, one-liners og hip til oppositionspartierne er ramt på en prik i Tjenestens overførsel af Foghs bevidste medieretorik til hverdagssituationer i hjemmet sammen med statsministerfruen. ”Anne Mette, sådan som brættet stod, før jeg gik på toilettet, sådan står det også, efter at jeg har været på toilettet.” Sammen med ”Venstre ved du, hvor du har” og ”... så bliver det til noget” var før-efter-retorikken da også dominerende, da Fogh åbnede Venstres Landsmøde i weekenden. 

Før landsmødet havde medierne lagt i ovnen til et opgør mellem statsministeren og Venstres bagland, der oven på partiets dårlige resultat ved kommunalvalget og tilbagegangen ved valget i februar kunne forventes at forlange tydeligere liberale udmeldinger fra regeringen. Fogh indledte da også sin tale med behændigt at ryste de to nederlag af sig: 

”Folketingsvalget blev igen et historisk valg. Vælgerne bekræftede det systemskifte, som blev indledt i 2001. Vi nåede de mål, vi satte os. VK-regeringen blev genvalgt.  Venstre blev igen Danmarks største parti. Ganske vist gik Venstre lidt tilbage ved valget. Men valgresultatet er stadig det næstbedste, Venstre har opnået siden 1920. Kun overgået af valget i 2001.” 

Og om kommunalvalget: 

”Venstre fik et godt kommunalvalg. Vi fik 27,5 pct. af stemmerne. Det er faktisk det næstbedste resultat ved et kommunalvalg nogensinde – kun overgået af 2001, hvor kommunalvalget blev afholdt sammen med folketingsvalget. Venstre fik 36 borgmestre. Og vi fik to ud af fem formænd for de nye regionsråd. Det er et solidt resultat. I mange kommuner nåede Venstre meget flotte resultater. Et stort tillykke. Og en stor tak for den formidable indsats, I har gjort lokalt.” 

Ikke et ord om tilbagegangen eller om mulige vælgerbevægelser fra Venstre til De Konservative. En kort tak til regeringspartneren og videre i programmet. Statsministeren står sjældent med en tabersag foran kameraer ret lang tid ad gangen.

Det overbevisende og det fortællende
Anders Fogh Rasmussen opridsede i sin tale udviklingen under VK-regeringen. Han opregnede valgprogrammet fra 2001 og gjorde det klart, at regeringen har levet op til sin kontrakt med vælgerne: 

”I 2001 gik Venstre til valg under overskriften, ”Tid til forandring”. For vi ønskede at sætte en ny kurs for Danmark på en række områder. Og det, vi lovede før valget, blev gennemført efter valget. Derfor gik vi i år til valg under overskriften, ”Venstre, så ved du, det bli’r til noget”. For vi har vist, at vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger.” 

De mange genkommende vandinger, slogans og reminiscenser fra valgkampagner gør næsten passagen uforståelig, men vækker ikke desto mindre en vis genkendelsens glæde hos modtageren. Forstår man ikke budskabet nu, har man sikket forstået det en anden gang. Det virker overbevisende og trygt og skaber fornemmelsen af kontinuitet og rød tråd tilbage gennem historien om VK-regeringen. På én gang tryghed, rettesnor og tid til forandring. 

I en længere passage uddybede Fogh regeringens forbedringer af kerneområder siden 2001-valget. Efter modellen ”Vi lovede ... Det har vi holdt og sætter os nu nye mål ... Ikke for systemets skyld, men for borgernes ...” opregner statsministeren forbedringer af ventetider på sygehuse, af hjemmehjælp, barselsorlov, daginstitutioner, indvandring, strafferammer og skat. 

Foghs gentagelser - både retoriske og af temaer, han i tidligere taler har taget op - virker altså overbevisende for tilhøreren og bidrager til den samlede fortælling om hans regeringsperiode. Men retorikken lægger også ord og vendinger i munden (pennen) på de journalister, der dækker begivenheden. Gentagelserne hjælper lytteren til at indkredse centrale steder i talen og øger fornemmelsen af at forstå budskabet. De sproglige ahaoplevelser glider enkelt ind i referatet. I en reportage kommer journalisten således nemt tilbage til alle de punkter og udmeldinger, der i bund og grund slet ikke overrasker, men enkelt lader sig formidle til andre modtagergrupper.

Det går godt
I sin tale på Landsmødet fortsatte Anders Fogh Rasmussen i sporet fra efterårets åbningstale i Folketinget. Det går godt i Danmark, fik de delegerede og pressen at vide, skattelettelser har betydet luft i økonomien hos de danske familier, og virksomhederne kan glæde sig over stabilitet og vækst: ”Den tryghed og sikkerhed er en væsentlig grund til, at det går så godt i dansk økonomi. Danmark har i dag én af Europas stærkeste økonomier.” Og ikke nok med det: ”En hollandsk undersøgelse af 90 lande viste, at danskerne også er verdens lykkeligste folk! Jo, det går godt i Danmark.” 

At det går så godt, benyttede Fogh til afsæt for at løfte pegefingeren og indskærpe, på hvilke områder Danmark fortsat trænger til forbedringer. Og ikke overraskende refererede statsministeren til de områder, han tidligere havde indregnet i regeringens nye målsætninger. Derudover betonede han tre indsatsområder, der omgående for i pennen på den samlede journaliststand: Globalisering, velfærdsreformer og integration. Områder, der allerede er udstyrede med kommissioner og udvalg og ikke kunne komme bag på den interesserede. At Fogh tillige talte om ”nænsomme reformer” og ”styrkelse af sammenhængskraften” ryster næppe heller nogen - måske lige bortset fra Venstres eget bagland. 

Efter en præcisering af, at såvel virksomheder som gammeldanskere og nydanskere har ansvar for, at integrationen lykkes, afrundede statsministeren sin tre kvarter lange tale, hvor han begyndte. Løfterne er opfyldt, fastslog Fogh igen. Vi har sat nye mål, og vores arbejde kommer den enkelte familie til gode. Derpå opsummering af de tre overskriftsgivende indsatsområder: 

”… som skal ruste det danske samfund bedre til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Som skal sikre finansiering af velfærd i fremtiden. Som skal sikre både konkurrencekraft og sammenhængskraft i Danmark. Som skal sikre, at forandring går hånd i hånd med tryghed.” 

Rustning og sikkerhed. 4 x ”som”. Ingen overraskelser, men en flot retorisk linje, der rækker helt fra Landsmødet i Odense til Venstre og De Konservatives indmarch i regeringskontorerne i 2001. Bliver det til noget, eller ved man bare, hvor man har dem? Anders Fogh Rasmussen fik med sin tale sagt, hvad han gør, og gjort omtrent, hvad han siger. Det er til høje stilkarakterer og rimer fint på Tjenestens muntre udlægning af statsministerens kliniske optræden i privaten. Hvor det efterlader baglandet, vil de næste ugers debat frem mod offentliggørelsen af Velfærdskommissionens rapport nok vise mere om. 

 

 

 

 

 

Om Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Venstres landsmøde i Odense den 26.-27. november 2005

 

29. november 2005